Håndtering af planer for personalegoder i en tid med eksploderende inflation 

Usikkerhed har været overskriften for personalegodeeksperternes arbejde i de seneste par år. Meget få personalegodeforvaltere har før være tvunget til at håndtere så høje inflationsniveauer, som vi oplever i 2022, og heller ikke med den overhængende fare for en potentiel inflationsrecession.

Som følge af disse økonomiske udfordringer står medarbejderne over for flere nye problemer. Som en reaktion på disse forsøger arbejdsgiverne at finde ud af, hvad meningsfuld inflation betyder for design og finansiering af personalegoder og trivselsplaner til deres medarbejdere.

Industrimæssig bekymring er høj - som det fremgår af det faktum, at styring og finansielle risici fremtrædende i vores People Risk 2022- forskning. Tre af disse risici var med på top ti af de 25 risici, der blev gennemgået. (Disse var: administration/governance, stigende sundhedsrelaterede omkostninger, risikobeskyttelse og trivselsgoder samt beslutningstagning og ansvarlighed med relation til personalegoder, politikker og aflønning.)

Pensioner er en umiddelbar prioritet, og både pensionsplansponsorer og -modtagere er bekymrede over den faldende købekraft og pålideligheden af tidligere antagelser om finansiering og indkomststrømme.^[1] Der er ligeledes store bekymringer i forhold til forsikring og risikobeskyttelse (såsom gruppelivsforsikring og forsikring ved nedsat erhvervsevne), som er påvirket af investeringsafkast. Det er klart, at den nuværende økonomiske situation kan føre til prisændringer, og dem, der er involveret i prissætning af livs- og sygeforsikringer samt forsikring ved nedsat erhvervsevne, kan allerede se tidlige tegn på stagnation på forsikringsmarkedet.

I lyset af denne udvikling opstår følgende nøglespørgsmål om medicinske og forsikringsrelaterede personalegoder: Vil det nuværende inflationsmiljø påvirke dem betydeligt?

Mens arbejdsgiveromkostninger til medarbejdernes medicinske dækning påvirkes af inflation (stigninger i omkostninger pr. enhed for medicinske ydelser og produkter), skal andre faktorer også overvejes i forhold til budgettering og prissætning. Disse omfatter:

• Ændrede behandlingskombinationer (f.eks. overgang til dyrere behandlinger)
• Ændringer i udnyttelsesmønstre (f.eks. personer, der ikke har adgang til ydelser på grund af COVID-19-begrænsninger)
• Stigende rentesatser (som typisk øger forsikringsselskabernes investeringsafkast og gør det muligt for dem at opveje nogle af de højere krav, som de er ansvarlige for)
• Lovmæssige ændringer

Den barske sandhed er, at forsikringsselskaber, rådgivere og pensionsplansponsorer står over for mange vanskelige spørgsmål, når de forsøger at forudse fordringer for 2023: Vil forebyggende sundhedspleje, der blev udskudt under pandemien, blive til diagnoser på et senere tidspunkt? Vil kompensationsstigninger til udmattet sundhedspersonale resultere i, at patienter og betalere skal betale mere? Vil efterspørgslen efter nye behandlingsmetoder øge udbetalingsvolumen yderligere, eller vil det gøre håndteringen af forholdene mere effektiv?

Et opmuntrende tegn er, at inflationen i forbindelse med medicinske omkostninger rundt om i verden ikke er så udtalt som inflationen for energi- og fødevarepriser:

Det er vores opfattelse, at forlængelserne i 2023 er mere tilbøjelige til at blive påvirket af ændrede faktorer i forbindelse med fremlæggelse af krav og en generel markedsstagnation end af selve inflationen. Men hvis inflationen er vedvarende, vil model og finansiering bag medicinsk dækning blive påvirket. Vi er allerede begyndt at se de første tegn på dette på markeder såsom Tyrkiet, hvor forbrugerpriserne er steget med 78,6 % årligt. Dette har resulteret i en mindre – men stadig betydelig – 39,3 % stigning i priserne i sundhedssektoren.^[9]