Begyndelsen på et nyt kapitel
AI og inklusion
Kunstig intelligens har potentiale til at tilføre mangfoldighed, lighed og inklusion til organisationer på et systemisk niveau - hvis det bruges klogt.
Når AI perspektiveres gennem mangfoldighed, lighed og inklusion, kan den sikre, at grundlæggende processer understøtter organisationens strategi på området - og endda gøre op med en evt. historisk bias, der kan være uset.. Men de fleste amerikanske virksomheder føler, at de ikke er parate til at trives i en tid med tæt kobling af menneske og maskine. Mercers Globale talenttendenser 2024 Rapport afslører, at kun 16 % af medarbejderne globalt mener, at deres organisationers ledelse omfavner AI og/eller automatisering.
Dem, der ikke bruger eller forstår AI, kan ikke høste fordelene, og de kan heller ikke styre AI's effekt på inklusion. Førende virksomheder holder flere risici og muligheder højt på listen i deres digitale transformation.
Hvilke risici udgør AI for Mangfoldighed, lighed og inklusion
AI vil kunne stoppe eller vende virksomhedernes fremskridt på området og endda forværre de problemer, som dette arbejde har til formål at løse. Kun 33 % af medarbejderne forventer (eller har allerede set) positive ændringer i deres arbejdsbyrde på grund af AI og/eller automatisering. Det skyldes blandt andet, at mange virksomheder forsøger at fastholde deres gamle processer, når de indfører nye teknologier. Papirformularer bliver digitale filer, der er nemme at lave, kopiere og flytte, så støjen og rodet, bliver ofte værre.
Fra et mangfoldighedsperspektiv kan denne tendens mod business as usual forstærke den marginalisering, der allerede er til stede i organisationen. Her er, hvad du skal holde øje med:
-
Bias
Generativ AI kan fastholde de fordomme, der findes i de træningsdata, algoritmer og andre input, der styrer det. Værktøjer som Midjourney og ChatGPT blev trænet på et væld af online data, herunder skadeligt og partisk indhold, som kommer med i resultaterne.
Virksomhedsdata kan også indeholde historisk forudindtagede beslutninger. Personer fra visse grupper kan være blevet ansat til lavere satser eller modtage mindre positiv feedback end andre. AI-modeller, der ikke er uddannet på forskellige data af høj kvalitet og designet til at identificere eventuelle udfordringer, kan simpelthen gentage disse biasmønstre fra virksomhedens arkiver.
Bias er også til stede i andre AI-applikationer. Ansigtsgenkendelses- og analyseværktøjer, der for det meste er uddannet på billeder af hvide mænd, kan for eksempel misforstå billeder af kvinder og mennesker af anden etnisk herkomst. Og fejl i udviklingen kan drive en række prædiktive algoritmer til at træffe uretfærdige, negative beslutninger for marginaliserede grupper om alt fra låneansøgninger til strafferetlig domfældelse.
-
Databeskyttelse og sikkerhedUden de rigtige kontroller på plads kan det at koble AI til virksomhedens systemer skade medarbejdernes databeskyttelse og sikkerhed. Kolleger kan få adgang til hinandens private data. AI-leverandører kan indsamle, sælge eller fejlbehandle personoplysninger fra kunder og deres medarbejdere. Disse leverandører kan endda undlade at sikre sådanne oplysninger fra cyberangreb og identitetstyveri af tredjeparter.
-
Den digitale kløft
Måske er den største trussel fra AI den digitale kløft: en ‘mulighedskløft’ mellem dem, der kan få adgang til nye teknologier, og dem, der ikke kan. Ligesom computere, internettet og mobile enheder giver AI nye ressourcer og muligheder - og dem, der ikke kan bruge det, vil ikke have gavn af det.
En del af den digitale kløft er adgang til teknologi. Som minimum kræver brug af AI en computer eller mobilenhed, som mange mennesker enten ikke har råd til eller ikke modtager fra deres virksomheder, medmindre det er vigtigt for deres job. Webbaserede AI-værktøjer kræver internetadgang, men det er heller ikke billigt - og det er ikke tilgængeligt i nogle landdistrikter.
Desuden kræver generativ AI langt mere computerkraft end hvad de fleste mennesker kan få adgang til gratis. Nogle leverandører leverer strømlinede "gratis" versioner af generative AI-værktøjer, men de indsamler ofte brugernes personlige oplysninger for at dække nogle af omkostningerne. De mere avancerede værktøjer kræver typisk, at folk eller deres arbejdsgivere betaler et abonnementsgebyr - og selv hos store virksomheder er det en betydelig omkostning, der ofte begrænser hastigheden og tilgængeligheden af disse værktøjer.
Den digitale kløft handler også om eksponering. Det kræver praktisk læring at bruge, forstå og drage fordel af AI effektivt. Folk, der ikke får lov til at bruge det derhjemme, i skolen eller på jobbet, vil ikke nyde den samme faglige vækst som dem, der gør.
AI giver muligheder for mangfoldighed, lighed og inklusion
- 1 Øg effektiviteten
- 2 Anvend et mangfoldigheds-perspektiv
- 3 Forbedring af engagement
- 4 Reduktion af barrierer
Midt i faldende budgetter og buy-in er det ingen hemmelighed, at mangfoldighedsprogrammer lukkes ned, og fanebærerne brænder ud. Nogle ledere for mangfoldighedsprogrammer træder tilbage, udmattet af at gøre det hele selv.
Nok er nok.
AI kan hjælpe med at reducere byrden for ledelsen og optimere omkostningerne. Fra udarbejdelse af indhold til rapportering om målinger af mangfoldighed vil AI's evne til at strømline og automatisere frigøre tid så teams kan gøre mere med eksisterende ressourcer.
Der er ikke kun mangfoldigheds-funktionen, der kan drage fordel af det. Ifølge Mercers 2023-2024 USA Inside Employees’ Minds Surveymener 51 % af medarbejderne, at teknologi vil hjælpe dem med at være mere effektive på arbejdspladsen. Desuden forventer de at generativ AI vil øge effektiviteten af deres virksomheders drift.
Analyse af virksomhedsdata for bias og ulighed – på tværs af alle medarbejdere og alle dimensioner af mangfoldighed – virker uoverskueligt. Indtil AI kom. AI kan behandle enorme datasæt på en brøkdel af den tid, det ville tage de fleste mennesker.
Ligeledes er det afgørende at se kommunikation i et mangfoldighedsperspektiv med en lille fejlmargin. Virksomhedskommunikation er ofte planlagt uger eller måneder i forvejen, men inkluderende sproglige og kulturelle sammenhænge udvikler sig i realtid. AI kan hjælpe organisationer med at holde trit med ændringer, tjekke meddelelser for udfordringer og effektivt finjustere kommunikation.
AI kan også fremme mangfoldighed, lighed og inklusion gennem bedre engagement. For eksempel kan AI hjælpe rekrutteringskonsulenter med at tiltrække og engagere mangfoldige talenter gennem mere inkluderende strategier, opsøgende arbejde, jobbeskrivelser og interviews.
Generativ AI kan også overvåge medarbejdernes indstilling og præstationer - og endda guide ledelsen til bedre at fastholde talent fra underrepræsenterede grupper. Denne coaching kan omfatte træningssimuleringer til at interagere med forskellige arbejdsstyrkesegmenter.
Segmentering af arbejdsstyrken efter fælles træk kan være nyttigt - til et punkt. Men at fokusere for meget på segmenter kan distrahere fra at se det store billede og omfang af mangfoldighed på tværs af arbejdsstyrken. AI kan forbedre medarbejderoplevelsen gennem målrettet personligt engagement.
Kunstig intelligens kan reducere barrierer. Det kan forædle, analysere og skabe information på brugernes vegne for at hjælpe med at bygge bro over eventuelle videnshuller og manglende kompetencer. Denne evne udljævner spillepladen og åbner nye karrieremuligheder for en bredere skare af mennesker fra underforsynede befolkninger.
Generativ AI kan også bryde igennem sprogbarrieren. AI oversætter tekst og tale fra et sprog til et andet med bemærkelsesværdig hastighed og nøjagtighed - og kan endda manipulere live video, så folk kan synes at tale andre sprog. Disse egenskaber vil forbedre kommunikationen mellem multinationale kolleger og organisationer og give folk fra lavindkomstområder mulighed for at arbejde eksternt for bedre lønninger.
Med hensyn til tilgængelighed giver det mulighed for, at mennesker med og uden handicap kan få adgang til ressourcer med samme lethed og effektivitet? AI understøtter tekst-til-tale- og tale-til-tekst-funktioner og genererer endda lydbeskrivelser af visuelt indhold for personer med handicap. Disse hjælpeteknologier skaber flere muligheder for flere mennesker.
Vejen frem
Etablering af AI-styring
AI-styring er et system af regler og tilsyn, der skal sikre, at AI udvikles og bruges ansvarligt. Dette system kan omfatte en AI-risikokomité (med forskellig repræsentation) og jævnlige revisioner af algoritmer for at fjerne eventuelle bekymringer. Disse sikkerhedsforanstaltninger kan hjælpe regeringer og andre institutioner med at styre AI's effekt på mennesker, klimaet og økonomien.
Der er flere årsager til at virksomheder undersøger AI-styring, herunder minimering af sikkerhedstrusler og stigende muligheder for mangfoldighed, lighed og inklusion. Virksomheder kan opbygge etiske AI-processer og -politikker i deres digitale transformationer for at mindske risici omkring bias, medarbejderdata og den digitale kløft. Det handler om at gå fra problemer til løsninger: at bekymre sig mindre om design af de rigtige ting og mere om at designe ting rigtigt.
Sørg for lige adgang
AI er klar til at ændre den måde, vi arbejder, lærer og samarbejder på. I betragtning af dets potentiale vil ‘early adopters’ have en klar fordel i forhold til bænkevarmerne. Men eksponeringen mod AI kan variere efter demografi, socioøkonomisk status og andre dimensioner. At give bedre adgang til AI vil hjælpe med at sprede gevinsterne og indsnævre den digitale kløft. Her er et par måder at gøre det på:
- Uddannelse og offentlige oplysningskampagner for at fremme AI-færdigheder
- Investeringer i AI-infrastruktur (enheder, internethardware, cloudservere)
- Finansieringshjælp til AI-drevne værktøjer og relaterede teknologier
- Tilgængeligt design i AI-applikationer til personer med handicap
- Institutionelle partnerskaber for at forædle AI-uddannelse, ressourcer og muligheder
Fremme karrierevækst
Selvom udvidelse af adgangen til AI også kan udløse karrierevækst, henvender generative AI-værktøjer sig ofte udelukkende til digitale arbejdstagere og forretningsfunktioner. Ikke alle brancher forbereder medarbejderne på at trives med AI: AI vil snart kunne automatisere en række administrative opgaver, men er ikke nødvendigt for visse blue-collar job, såsom frontline produktion.
Disse medarbejdere kan udnytte AI i fremtiden til at bygge bro over videnshuller og manglende kompetencer. Men de skal først vide, hvordan man bruger det - og ifølge Global Talent Trends 2024- stoler mindre end halvdelen af medarbejderne (45 %) på, at deres organisationer vil lære dem de færdigheder, de har brug for, hvis deres job ændrer sig på grund af AI eller automatisering. Organisationer spiller derfor en rolle, hvis vi virkelig ønsker at høste fordelene ved bred viden fra generativ AI.
Manglen på AI-ekspertise skaber også en "teknisk" krise i den globale arbejdsstyrke. Det nuværende udbud af AI-færdigheder blandt arbejdstagere matcher ikke efterspørgslen efter disse færdigheder i den nærmeste fremtid. Så hvordan kan virksomheder arbejde hen imod at udfylde denne mangel på færdigheder?
Omskoling og opskoling kan løse krisen og drive ligheden – både i karrieremuligheder og i fordelingen af gevinsterne fra AI. En del af den sparede tid og penge kan omfordeles til træning i AI, der gavner hele arbejdsstyrken. Sådanne bestræbelser giver overførbare kompetencer, der kan føre til bedre karriereveje og beskæftigelsesegnethed, især for personer fra underrepræsenterede grupper.
Fremtiden for mennesker og maskiner
Transformation Lead International