Investeringsfilosofi

Det er afgørende for investorer at have en klar forståelse af deres mål for at opnå resultater. Investorer bør fastsætte klare afkastmål, risikotolerancer, likviditetsbehov og tidshorisonter - der er beregnet til at imødekomme deres interessenters bredere behov.

Det er bydende nødvendigt at designe en styringsramme, der understøtter opfyldelsen af det primære mål, samt at man erkender, at investoren kan have forskellige sekundære mål.

Afstemte styringsprocesser fremmer investeringsresultater. Især i krisetider bliver stærk governance endnu mere afgørende. Investorer bør regelmæssigt gennemgå deres mål og risikotolerance og overveje forskellige tidsrammer for at sikre tilpasning til deres mål. 

Klar beslutningstagning, ansvarlighed og gennemsigtighed er afgørende. Operationelle hindringer og dårlig implementering kan udhule afkast og udsætte investorer for risici og potentielle tab. At håndtere differencen mellem hensigt og udførelse er afgørende for at opnå langsigtede resultater. Investorer bør regelmæssigt gennemgå deres operationelle processer for at sikre effektivitet og robusthed.

Planlægning er afgørende. Investorer kan drage fordel af stresstest og "brandøvelser" - og bruge resultaterne til at forme deres tilgang til likviditetsbudgettering, rebalancering og effektiv implementering.

Etablering af en klar ansvarsfordeling for resultater fremmer disciplineret beslutningstagning og risikotagning. De forskellige specialiserede interne teams og eksterne kapitalforvalteres incitamentsstrukturer skal sammen tilpasse sig opfyldelsen af det primære mål 

Effektiv forvaltning og engagement med virksomheder, beslutningstagere og interessenter spiller en vigtig rolle i  værdiskabelsen gennem udbredelsen af investorrettigheder og indflydelse. Nøglen til effektiv forvaltning består af flere elementer så som klare forvaltningsmål, meningsfulde eskaleringsmetoder som reaktion på mislykkede engagementer samt feedbacksløjfen mellem forvaltningsaktiviteter og porteføljepositionering (herunder i nogle tilfælde udelukkelser).

Stewardship, som involverer brug af stemmerettigheder og interaktion med virksomheder, kan forbedres gennem branchebaserede samarbejdsinitiativer, der fremmer deling af offentlig information blandt investorer. Denne deling af oplysninger hjælper med at støtte hver enkelt investor i at træffe velinformerede beslutninger. 

Performance afhænger typisk mest af de beslutninger, der træffes i forbindelse med aktivallokeringsstrategien. Dette fremhæver vigtigheden af processer for risikobudgettering, der fanger øvrige drivkræfter for afkast og risiko (såsom kapitalforvalter alfa og dynamisk aktivallokering), og som er skræddersyet til en investors specifikke mål og risikotolerancer.

Investorer er mere tilbøjelige til at opnå vellykkede resultater, når de investerer med overbevisning, med fokus på risici, hvor de  anser det forventede afkast for at være i overensstemmelse med den risiko, der tages, og minimere eksponeringen  for risici, som de anser for at være dårligt belønnet.

Diversificering opbygger modstandsdygtighed i porteføljer ved at reducere eksponeringen for individuelle aktivklasser, investeringsidéer eller kapitalforvaltere. De forventede  fordele for porteføljekonstruktion kan dog være baseret på historiske relationer, der ikke holder i visse historiske miljøer og plausible fremtidsscenarier. Det er vigtigt at forstå, udfordre og stressteste eventuelle antagelser. Brug af en række værktøjer og teknikker (herunder antagelses-baseret stokastisk modellering, backtests og scenarieanalyse) kan bidrage til at reducere risiko.

Risiko er multidimensionel, og kunders kontekst - herunder deres tidshorisont - er vigtig. Volatilitet er ikke den eneste måleenhed for investeringsrisiko. For mange kunder er sporingsfejl versus markedet eller manglende generering af tilstrækkelig indkomst eller langsigtet vækst vigtigere.

Mere bredt set er aktivværdien ikke den eneste kilde til risiko: Likviditets-, gearings-, drifts-, lovgivnings- og omdømmerisici er blandt de mange risici, der muligvis skal tages i betragtning.

I betragtning af de risici, der er forbundet med klimaovergang, udfordringer med naturressourcer og socioøkonomisk udvikling som led i en investors risikostyringsproces, kan det hjælpe at positionere deres portefølje på tværs af tidshorisonter. Denne proaktive tilgang gør det muligt for investorer at tilpasse sig potentielt skiftende markedsdynamik som følge af disse tendenser.

Ved strategisk at allokere aktiver på tværs af forskellige klasser kan investorer potentielt optimere risici og afkast, diversificere deres portefølje og udnytte markedsmuligheder. Denne langsigtede tilgang maksimerer potentielle afkast og styrer risici, hvilket fører til værdiskabelse over tid. 

Dette kan opnås via en bias mod alfakilder af højere kvalitet, der har vist sig at være de mest repeterbare og evidensbaserede. Dygtige kapitalforvaltere, der udviser observerbare egenskaber og følger tilgange, der adskiller dem fra gennemsnittet, kan tilføje værdi over tid, især på mindre effektive markeder.

Men selv de dygtigste kapitalforvaltere oplever perioder med underpræstation. Succes - der skal defineres og måles - kræver forståelse, overbevisning og tålmodighed. Tidligere resultater er ikke en pålidelig indikator for fremtidige resultater. Gebyrer skal være på linje med evnen til at generere overskydende afkast. 

Fordelene ved private markets omfatter potentialet for højere afkast og værdiskabelse via en udvidet mulighed med unikke egenskaber. Nøglen til at opnå dette er relationsopbygning med kapitalforvaltere, grundig due diligence, risikostyring og tilpasning af interesser.

Mens strategisk aktivallokering er vigtig for langsigtede mål, kan en statisk tilgang muligvis ikke fange alle afkastsøgende muligheder, fordi aktivpriserne kan afvige fra dagsværdi. Implementering af kort- til mellemfristede aktivallokeringsvisninger kan generere forbedret ydeevne. 

Dynamisk allokering af aktiver kræver imidlertid dygtighed, indsigt, styrke og risikotolerance. Det tilføjer risiko i forhold til et strengt strategisk mål for allokering af aktiver og er muligvis ikke altid vellykket. Omhyggelig implementering og passende kundestyring er nødvendig for effektiv dynamisk aktivallokering.

Markedsineffektivitet i prissætningen af risiciovergange samt udvikling af ny teknologi og nye løsninger til udfordringer med bæredygtighed på tværs af både udviklede - og nye markeder kan skabe muligheder for investorer til at udnytte overgangen til en kulstofneutral, naturpositiv og mere retfærdig verden.