Investering i Sundhed og Trivsel på Arbejdspladsen
Skab en sundere og mere produktiv arbejdsplads med hjælp fra indsigter fra Mercers verdensomspændende undersøgelse Health on Demand set i en dansk kontekst
Investering i sundhed og trivsel på arbejdspladsen er vigtigere end nogen sinde før
Folkesundheden sammenholdt med en aldrende arbejdsstyrke udgør en væsentlig samfundsmæssig udfordring. Det kniber med den gode livsstil, antallet af både multi- og langtidssyge stiger, og Danmark er blandt de lande i Europa, hvor befolkningen har færrest forventede raske leveår. Det afspejler sig bl.a. i øgede sundhedsudgifter og tabt produktivitet.
Med et presset arbejdsmarked kan det kun gå for langsomt med at få ændret kursen og investere mere strategisk i forebyggelse og tidlig indsats, så antallet af raske leveår uden multisygdom, funktionsnedsættelse og ensomhed kan øges. For arbejdspladsen er kort sagt nøglen til forbedret folkesundhed. Og jo mere den enkelte såvel som virksomheden tager ansvar for egen sundhed, jo bedre.
Heldigvis har danske virksomheder generelt set et skarpt fokus på medarbejdersundhed og trivsel - og særligt på mental sundhed og forebyggelse af stress, hvilket understøttes af samarbejdet med sundhedsforsikrings- og pensionsselskaberne.
Alligevel dør mange sundhedsinitiativer typisk ud efter 3 til 6 måneder, måske fordi det ikke lykkes at få dem forankret organisatorisk. For først når det lykkes at inddrage hele organisationen i et målrettet arbejde med sundhed og trivsel, vil det for alvor være muligt at styrke virksomhedskulturen og den psykologiske tryghed.
Vores rapport *Investering i sundhed og trivsel på arbejdspladsen* giver dig en grundig og veldokumenteret vejledning til, hvordan du kan arbejde målrettet og helhedsorienteret med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Den viser, hvordan en strategisk indsats kan forebygge sygdomme, reducere sygefravær og styrke medarbejdernes mentale og fysiske velbefindende.
Investering i sundhed og trivsel på arbejdspladsen
Tre centrale pointer:
-
Holistisk well-being er nøglen til bæredygtig trivselSundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men om et helhedsorienteret fokus på sundhed og trivsel. Når virksomheder integrerer holistisk well-being i deres strategier, skaber de et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives bedre, er mere modstandsdygtige over for stress og har større arbejdsglæde.
-
Fastholdelse af seniorer kræver fleksible og målrettede tiltagFor at sikre tilstrækkelig arbejdskraft er der behov for, at erfarne medarbejdere bliver længere på arbejdsmarkedet. Afgørende herfor er en mere strategisk tilgang til forebyggelse og tidlig indsats, en stærk virksomhedskultur, der understøtter seniorernes behov, samt mulighed for fleksible arbejdstider og gradvis tilbagetrækning.
-
Strategisk sundhed skaber målbare resultater for virksomhedenEn systematisk og strategisk tilgang til sundhed og trivsel på arbejdspladsen øger ikke kun medarbejdernes velbefindende, men bidrager også til lavere sygefravær samt øget produktivitet, medarbejderfastholdelse og talenttiltrækning. Klare mål, løbende evaluering og tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for at opnå varige forbedringer.
Se Britt Hvirring Larsen give sit syn på strategisk sundhed
Fem fordele ved at læse rapporten:
1. Bliv opdateret på de nyeste data om medarbejderes sundhedstilstand i Danmark.
2. Få en strategisk ramme for helhedsorienteret sundhed og trivsel.
3. Bliv inspireret af effektive metoder til at forebygge fysisk og psykisk nedslidning.
4. Få input til, hvordan du bedst fastholder seniorer med fleksible løsninger.
5. Få anbefalet værktøjer til at måle og dokumentere effekten af dine sundhedsinitiativer.
Tag det første skridt mod en sundere og mere produktiv arbejdsplads. Download *Investering i sundhed og trivsel på arbejdspladsen* i dag og få inspiration, der kan bidrage til at gøre en forskel for dine medarbejdere og din organisation.