Hvad betyder EU's AI-lov for HR 

I  marts  godkendte EU-Parlamentet EU's AI-lov: Et forslag der vil sikre, at AI udvikles og anvendes på en måde, der balancerer empati med økonomi. Loven forventes at  blive vedtaget i 2024 og  få fuld effekt i 2026; hvor virksomheder skal være klar.

Fordi AI grundliggende er grænseløs, har vi endnu ikke set, hvordan den globale udvikling i reguleringen i sidste ende vil se ud. EU's AI-lov kan føre an, men eftersom nogle lande (f.eks. Storbritannien, Australien og Japan) udarbejder deres egne forordninger – som måske ikke fokuserer på de samme områder som EU's – er der en bekymring for, at for mange regler vil kvæle innovationen og mindske EU's konkurrencefordel. AI-loven vil dog udgøre en juridisk ramme for udbydere af AI-løsninger, deres aktionærer og investorer.

EU's AI-lov tager til dels hensyn til risikoniveauet for forskellige AI-applikationer. Hvad der kvalificerer sig som "lav risiko" forbliver uklart. Det, vi ved, er, at EU kræver en mere forsigtig tilgang, når AI har potentiale til at påvirke sårbare befolkningsgrupper, identificere mennesker gennem biometri eller påvirke deres sundhed, formue og karriere.

For virksomheder i EU, der udvikler og bruger AI, kan disse regler føre til nye risici men også muligheder. Regulering skaber tillid, hvilket igen understøtter finansiering, forskning og accept af ansvarlige AI-innovationer. Alligevel kan omkostningerne ved compliance - ca . € 300.000 ifølge nogle estimater  - udgøre en potentiel barriere for implementering af AI for små til mellemstore virksomheder, der ikke har råd.

Mange andre lande og koalitioner udarbejder deres egne regler for at sikre etik og sikkerhed på AI-området. Disse omfatter AI Safety Institute Consortium i USA,  Association of Southeast Asian Nations ' (ASEAN's) Guide om AI Governance and Ethics og andre initiativer fra FN og G7. Nogle politikker er frivillige og mindre omfattende end EU's AI-lov, og kan potentielt drive forskellige grader af samfundsmæssig risiko og økonomiske muligheder.

For globale virksomheder vil disse standarder dog strække sig ud over EU's grænser og kunne udløse – i hvert fald i Vesten – en fælles dagsorden for AI-governance og -beskyttelse. I juni 2023 udtaler Margrethe Vestager, administrerende vicepræsident for A Europe Fit for the Digital Age i EU's Europa-Kommissionen: “Med disse skelsættende regler står EU i spidsen for udviklingen af nye globale normer for at sikre, at vi kan stole på AI.” Det vil kun tiden vise.

Reglerne danner grundlaget for en øget offentlig bevidsthed om AI og et fælles sprog omkring de tilknyttede risici, men de er kun ét kapitel i fortællingen om AI-governance.  Det kræver et vidtstrakt netværk af investeringer, uddannelse og opkvalificering og digitalt forsvar at balancere regulering og vækst i denne nye tid. Fremtidige innovationer vil støtte arbejdet på opgaveniveau, optimere gårsdagens arbejdsgange og føre os mod nye produktivitetshøjder.

Her er nogle best practice, som organisationer bør overveje, når de arbejder med at blive klar til EU-reglerne.

• Opret en AI-governance styregruppe, der følger den globale udvikling i regler, aktivt vejleder medarbejderne om etisk brug af AI og sikrer de rigtige kontroller og balancer.
  
  
•  Sørg for at innovationsteams arbejder ud fra og vurderer risici i henhold til etiske retningslinjer. Effekten af AI på slutbrugere og samfundet kan ikke ignoreres.
  
  
•  Kommunikations- og uddannelsesprogrammer skal styrkes for at fremme bevidstheden blandt medarbejdere om udviklingen i det lovgivningsmæssige landskab. AI-modeller til generelle formål, som GPT-4 og andre store sprogmodeller, indebærer egen risikoeksponering og vil kræve at nytænkning, uddannelse og videndeling ikke begrænses til produktudviklingsteams og digitale grupper, men spredes bredere i organisationer.
  
  
• EU's AI-lov kan også gælde for tredjeparts AI-leverandører eller -implementører uden for EU, og arbejdsgivere rådes til at udføre due diligence og grundigt overveje AI-effekterne af deres teknologiløsninger og leverandører.
  
  
• Undgå at bygge og bruge teknologiske højrisikoløsninger, såsom “black-box” AI-værktøjer, der automatiserer HR-processer med ringe dokumentation og lav gennemsigtighed. De kan være forbudt eller vanskelige at gennemføre i betragtning af EU's AI-lov.
  
  
• Organisationer kan udnytte AI-værktøjer til effektivitetsgevinster, der reducerer manuelt arbejde: udarbejdelse af konceptarbejde, kontraktdokumenter og lignende. De langsigtede gevinster ved forstærket intelligens - hurtigere tænkning, innovation og arbejdsstyrkeudvikling - vil kun komme, når arbejdsgivere forstår at udnytte AI på en ansvarlig, etisk måde, der tjener virksomheden og deres medarbejdere. 

Kontakt Mercer for mere viden om "Art of the Possible" med AI, hvordan AI transformerer vores arbejde i fremtiden, og hvordan du kan oprette passende styringsmodeller og træningsprogrammer, . 

Indholdet af denne artikel er kun beregnet til at formidle generelle oplysninger og ikke til at give juridisk rådgivning eller synspunkter.