Hvad betyder EU's AI-lov for HR 

I  marts  godkendte EU-Parlamentet EU's AI-lov: et forslag om at sikre, at AI udvikles og anvendes på en måde, der balancerer empati med økonomi. Loven forventes at  blive lov i 2024 og  få fuld effekt i 2026; virksomheder står over for en brændende nødvendighed for at være klar.

Fordi AI i det væsentlige er grænseløs, har vi endnu ikke set, hvordan det globale skub for regulering i sidste ende vil spille ud. EU's AI-lov kan føre an i anklagen, men da nogle lande (f.eks. Storbritannien, Australien og Japan) udarbejder deres egne forordninger – som måske ikke fokuserer på de samme områder som EU's – er der en bekymring for, at for mange vagtræk vil kvæle innovationen og sløre EU's konkurrencefordel. AI-loven vil dog udgøre en juridisk ramme for AI-løsningsudbydere, deres aktionærer og investorer.

EU's AI-lov tager dels hensyn til risikoniveauet for forskellige AI-applikationer. Hvad der betegnes som "lav risiko" er stadig uklart. Det, vi ved, er, at EU kræver en mere forsigtig tilgang, når AI har potentiale til at påvirke sårbare befolkningsgrupper, identificere mennesker gennem biometri eller påvirke deres sundhed, rigdom og karriere.

For virksomheder i EU, der udvikler og bruger AI, kan disse regler føre til nye risici og belønninger. Regulering skaber tillid, hvilket igen understøtter finansiering, forskning og accept af ansvarlige AI-innovationer. Alligevel kan omkostningerne ved overholdelse - ca . € 300.000 ved nogle estimater  - udgøre en potentiel barriere for AI-vedtagelse for små til mellemstore virksomheder, der ikke har råd til det.

Mange andre lande og koalitioner udarbejder deres egne regler for at sikre sikkerhed og etik i AI-rummet. Disse omfatter AI Safety Institute Consortium i USA,  Association of Southeast Asian Nations' (ASEAN's) vejledning om AI Governance and Ethics og andre initiativer fra FN og G7. Nogle politikker er frivillige og mindre omfattende end EU's AI-lov og kan potentielt drive forskellige grader af samfundsmæssig risiko og økonomiske muligheder.

For globale virksomheder vil disse standarder dog strække sig ud over EU's grænser og kunne udløse – i hvert fald i Vesten – en fælles dagsorden for AI-styring og -beskyttelse. I juni 2023 kommenterede Margrethe Vestager, administrerende vicepræsident for A Europe Fit for the Digital Age, i EU's Europa-Kommissionen: Med disse skelsættende regler står EU i spidsen for udviklingen af nye globale normer for at sikre, at AI kan stoles på. Det er kun tiden, der fortæller. 

Disse regler danner grundlaget for en øget offentlig bevidsthed om AI og et fælles sprog omkring risiciene, men de er kun et kapitel i AI-styringssagaen.  Balancering af vejledning og vækst i denne nye æra tager et vidtstrakt netværk af investeringer, uddannelse og opkvalificering og digitalt forsvar. Fremtidige innovationer vil øge arbejdet på opgaveniveau, optimere gårsdagens arbejdsgange og drive os fremad til nye produktivitetshøjder.

Når vi forbereder os på den fulde kraft af disse EU-foranstaltninger, er her nogle bedste praksisser, som organisationer kan overveje:

• Opret en robust AI-ledelsestavle, der sporer den globale udvikling i regler, aktivt vejleder arbejdsstyrken om etisk brug og foreskriver de rigtige kontroller og balancer.
  
  
•  Guide innovationsteams til at definere resultater og vurdere risici i henhold til etiske retningslinjer. Effekten af AI på slutbrugere og samfundet kan ikke ignoreres.
  
  
•  Styrke arbejdsstyrkens kommunikations- og uddannelsesprogrammer for at fremme en solid bevidsthed om det skiftende lovgivningsmæssige landskab. Anerkend, at AI-modeller til generelle formål, såsom GPT-4 og andre store sprogmodeller, bringer deres egen risikoeksponering og vil kræve nytænkning, uddannelse og videndeling for at strække sig ud over produktudviklingsteams og digitale grupper.
  
  
• Da EU's AI-lov kan gælde for tredjeparts AI-leverandører eller -implementører uden for EU, rådes arbejdsgivere til at udføre due diligence og grundigt overveje AI-virkningerne af deres teknologiløsninger og leverandører.
  
  
• Undgå at bygge og bruge højrisikoteknologiske løsninger, såsom “black-box” AI-værktøjer, der automatiserer HR-processer med ringe dokumentation og gennemsigtighed. Der er en risiko for, at disse kan være forbudt eller vanskelige at gennemføre i betragtning af EU's AI-lov.
  
  
• I stedet for mere komplekse og højrisiko AI-værktøjer kan organisationer udnytte AI-værktøjer til effektivitetsgevinster, der reducerer manuelt arbejde: udarbejdelse af konceptarbejde, kontraktdokumenter og lignende. De langsigtede gevinster ved forstærket intelligens - tænkning på højere niveau, innovation og arbejdsstyrkeudvikling - vil kun komme, når arbejdsgivere lærer at udnytte AI på en ansvarlig, etisk måde, der tjener virksomheden og deres folk. 

For mere om "Art of the Possible" med AI, hvordan AI transformerer fremtidens arbejde, og hvordan du kan oprette passende styringsmodeller og træningsprogrammer, kontakt Mercer. 

Indholdet af denne artikel er kun beregnet til at formidle generelle oplysninger og ikke til at give juridisk rådgivning eller meninger.