Overvejelser om inflationsbeskyttelse 

Som en konsekvens af hidtil usete niveauer af lempelig pengepolitik under pandemien, rammer inflationen nu hurtigt og ekstremt, yderligere forværret af stigende energi- og fødevareomkostninger, længere perioder med afbrydelser i forsyningskæden og store geopolitiske begivenheder. Ud over disse meget kortsigtede drivkræfter, mener vi, at den langsigtede inflationsrisiko er steget på grund af en række strukturelle årsager, som beskrevet nedenfor.                        

Porteføljekonstruktion skal afspejle øget inflationsrisiko. Traditionelle porteføljer, domineret af aktier og obligationer, har fungeret usædvanligt godt gennem det positive miljø med inflationshæmmende vækst og negative aktie-obligation-korrelationer i løbet af det sidste årti. Men i et miljø med stadig højere og mere volatil inflation kan sådanne porteføljer lide, hvis de ikke proaktivt positioneres til forskellige inflationsscenarier. 

Strukturelt set påvirker højere inflation også porteføljekonstruktioner ud over blot at beskytte porteføljer mod de direkte konsekvenser af inflation.  

Porteføljediversificering blev støttet af den typisk negative sammenhæng mellem aktier og fast indkomst i inflationsbegrænsede tider, især under større stressbegivenheder, når det var mest nødvendigt. Hvad skyldtes det? Da inflationen var strukturelt lav og cyklisk, var den stigende inflation forbundet med økonomisk vækst, der gavnede aktier og forringede statsobligationer på grund af centralbankernes forebyggende stramning af pengepolitikken og omvendt. Så da den ene del af porteføljen gik op, gik den anden del ned.

Men i et miljø, hvor inflationen er strukturelt høj, er stigende inflation og stramning af pengepolitik ikke nødvendigvis forbundet med økonomisk vækst længere, så både aktier og obligationer lider på samme tid. Porteføljer bliver sværere at diversificere, hvilket øger kompleksiteten for porteføljekonstruktion. Kapitalforvaltere skal arbejde meget hårdere for at opbygge nedgangsbeskyttelse i porteføljer.

Selv om nogle porteføljer anvender inflationsbeskyttelse gennem investering i inflationsforbundne obligationer, som også har sine begrænsninger, virker få porteføljer til at være dækket mod en bredere vifte af inflationsscenarier, som vi nu kan stå over for.

Scenarieanalyse er særlig nyttig i tider som disse, når sandsynligheden for et regimeskifte, nærmere bestemt et skift til et højere inflationsregime, er steget. Historien har vist os, hvor ofte regimerne har skiftet mellem sekulær inflation og begrænsning af inflation.

Dette har guidet vores beslutning om at tillade fremtidige inflationsregimer at være væsentligt forskellige fra de sidste fire årtier, selvom en tilbagevenden til et positivt inflationsbegrænsende miljø også er en mulighed.

Figur 3 tager højde for forskellige scenarier for, hvordan økonomier og markeder kan opføre sig under forskellige forhold. Disse er fremadskuende vurderinger, der er fastsat over en treårig tidsperiode. De spænder over inflationsskabende og -begrænsende forhold, omkostningsfremmende og efterspørgselsstimulerende inflationsdrivere og stærk og svag vækst, med hensyntagen til indflydelsen af centralbanken og regeringens politik.

Vores rapport inflationsbeskyttelse – opbygning af robuste porteføljer giver flere detaljer om, hvordan vi forventer, at forskellige strategier fungerer på tværs af disse forskellige scenarier over en treårig tidsperiode.

Der er ingen enkelt strategi, der bedst beskytter mod alle disse inflationsscenarier, hvilket betyder, at en diversificeret blanding af investeringskategorier og strategier er nødvendig for at give bred inflationsbeskyttelse til porteføljer.

De fleste sofistikerede, institutionelle porteføljer har allerede aktiver, der beskytter mod vækstorienterede og/eller langsigtede inflationsscenarier, såsom infrastruktur eller fast ejendom, som de kunne supplere med råvareorienterede strategier. Andre inflationsscenarier, især stagflation, efterlader de fleste porteføljer sårbare. Her kan råvare-orienterede strategier og guld vise sig at være værdifulde tilføjelser til porteføljer.

Scenarier, hvor inflation mødes med en aggressiv renteændring som oplevet i 2022, gør porteføljer sårbare over for varighedsrisiko. De er først en påmindelse om at revidere traditionel nedgangsbeskyttelse, men de fremhæver også de potentielle fordele ved fastforrentede aktiver med variabel rente for porteføljer.

I sidste ende vil blandingen af aktiver, der er passende for en investor, afhænge af en række faktorer, herunder investorens eksisterende aktivsammensætning og tidshorisont, under hvilke scenarier porteføljen er mest sårbar, og andre investorspecifikke begrænsninger – såsom følsomhed over for risici for klimaomstillinger og ESG-overvejelser. 

• Hvilke inflationsfølsomme aktiver findes der allerede i porteføljen, såsom aktier og realaktiver?
• I hvilken tidsperiode giver disse inflationsfølsomme aktiver beskyttelse?
• I hvilket økonomisk scenarie er porteføljen mest sårbar?
• Den type inflationsbeskyttelse, der er nødvendig, dvs. generel forbrugerprisindeks eller specifikke typer (uddannelse, sundhedspleje)?
• Likviditetsbudgettet og dets indvirkning på evnen til at investere i private aktiver med længere bindingsperioder?
• Ledelsesbudgettet og dermed tolerance for kompleksitet og overvågning af strategier?
• Betydningen af miljø, social og ledelse (environment, social and governance, ESG) og ikke-finansielle overvejelser?