Hvordan styrer du globale bidragsbaserede pensionsordninger?
Bidragsbaserede pensionsordninger er nu den mest udbredte pensionsform i verden, og der er afgørende at optimere og styre dem bedst muligt for dine medarbejdere. Men hvordan ser "bedst muligt" ud?
Bidragsbaserede pensionsordninger, hvor medarbejderen og arbejdsgiveren sammen står for finansieringen, er vokset i popularitet det seneste årti. Verden over er der sket et skifte, og aktiverne i bidragsbaserede pensionsordninger overstiger nu de traditionelle ydelsesbaserede pensionsordninger.
Ifølge Mercer Marsh Benefits’ 2024 People Risk-rapport er de stigende omkostninger for sundheds- og personalegoder den største bekymring for HR- og risikofagfolk verden over. Det er et kritisk emne, da bidragsbaserede pensionsordninger udgør den største andel af mange arbejdsgiveres udgifter til personalegoder. En anden trussel (#5 ud af 10), som arbejdsgiverne står over for, er de stigende ændringer i lovgivning og kontrol, som virksomheder er underlagt i forhold til bidragsbaserede pensionsordninger.
Bidragsbaserede pensionsordninger skaber unikke udfordringer for multinationale selskaber i forhold til styring og administration på tværs af flere lande. Mens overgangen fra ydelsesbaserede - til bidragsbaserede planer typisk ses som et risikobegrænsende træk og ofte også en mulighed for at reducere omkostningerne, betyder det også, at arbejdsgiverens risici skifter fra investering, inflation, levetid og renterisici over mod risici i forbindelse med styring og administration.
Så hvordan kan virksomheder håndtere disse risici og optimere styringen af deres bidragsbaserede planer på globalt plan?
Fælles udfordringer, som multinationale virksomheder står over for ved bidragsbaserede pensionsordninger
Medarbejderne står over for stadig mere komplekse beslutninger omkring deres økonomi og forventer i stigende grad vejledning og sparring fra deres arbejdsgivere. Vores nylige Global Talent Trends-undersøgelse viser, at de medarbejdere, der føler, at de trives på arbejdspladsen, med dobbelt så stor sandsynlighed har adgang til rådgivning om økonomisk tryghed fra deres arbejdsgiver. Hvis du som arbejdsgiver ikke er opmærksom på at yde den støtte, kan det føre til omdømmerisiko.
For at støtte medarbejdere er det afgørende med en brugervenlig platform, hvor de kan få adgang til deres pension. Ideelt set indeholder sådan en platform mulighed for nemt at modellere forskellige scenarier. Samtidig kan den gennem uddannelse om pension og finansiering, hjælpe dem med at forstå værdien i personalegodet.
I bidragsbaserede pensionsordninger er det medarbejderne der bærer investeringsrisikoen, men arbejdsgiveren har et stort ansvar for at sikre, at standardindstillingen (som langt de fleste medarbejdere vælger) er designet til at imødekomme de ansattes behov og tilbyder værdi for pengene.
Hold øje med performance så I ikke mister afkastet. Tilbyd en bred vifte af investeringsmuligheder for at reducere risikoen, hvis der er fonde som underpræsterer grundet dårlig fondsforvaltning eller markedsbegrænsninger.
En anden måde at styre risiko på er via livscyklusløsninger med risikoaftrapning. De investerer i mere risikable aktiver for potentielt højere belønning, når en medarbejder er yngre, og favoriserer mere sikre investeringer, når medarbejderen nærmer sig pensionering.
Hvordan kan virksomheder forbedre effektiviteten af deres bidragsbaserede planer?
Ifølge Mercers Global Pension Index 2023 kan virksomheder forbedre tilstrækkeligheden, bæredygtigheden og integriteten af deres pensionsystem ved at:
- Øge dækningen gennem automatisk tilmelding eller stigende bidrag.
- Forbedre fleksibiliteten ved pensionering og gøre det lettere at arbejde længere - set i lyset af mangel på arbejdskraft. Bidragsbaserede planer kan tilskynde folk til at arbejde længere, hjælpe ansatte med en gradvis overgang til pensionering og hjælpe virksomheder med at bevare vigtige færdigheder. Ved at forlænge medarbejderens opsparingsperiode, samt udskyde tidspunktet for start af udbetaling fra pensionsopsparingen, kan det overordnede pensionsresultat forbedres.
- Stigende pensionsbidrag (selvom nogle arbejdsgivere allerede er bekymrede for stigende omkostninger, vejer øgede bidragskrav globalt tungt på vægten).
- Reduktion af "spild" - tidlig adgang til opsparede midler i bidragsbaserede planer giver mulighed for øget fleksibilitet i tilfælde af stramme tider, men det øger også den den fremtidige økonomiske risiko.
- Gennemsigtighed og offentliggørelse, giver den enkelte mulighed for at blive klogere på sine pensionsmuligheder.
Hvordan håndterer multinationale selskaber globale bidragsbaserede pensionsordninger med succes?
-
Central styringDe virksomheder, der har haft succes på dette område, har den holdning, at enhver medarbejder har ret til en pensionsplan af god kvalitet, uanset hvor de er. For nogle virksomheder betyder det at følge bedste praksis fra ét land som fx USA og anvende den til andre lande, selv hvor dette måske ikke er typisk lokal markedspraksis. Denne tankegang handler om at være risikoavers og om at forsøge at optimere medarbejdernes pensionsresultater.
-
Hold interessenter tæt påDedikerede udvalg fører tilsyn med pensionsplaner globalt og arbejder direkte med lokale kontorer for at dele bedste praksis, rådgivning og vejledning. Uanset om de fokuserer på investeringsresultater, det administrative aspekt af en bidragsbaseret plan eller de bredere fordele.
-
Dedikeret support og vejledning til de lokale planerDedikeret støtte til lokale kontorer i forhold til håndtering af tillidsrisici på pensionsområdet, inkl. de seneste markedstendenser og lovgivningsmæssige ændringer. Dette er især nyttigt, hvis lokale kontorer ikke er eksperter i pensionsordninger, men er ansvarlige for personalegoder over hele linjen.
-
Konsekvente tjek af pensionsordningenSørg for, at afholde regelmæssige "sundhedstjek" af pensionsplaner på tværs af lande, der fokuserer på betroede risici, gebyrer og investeringsresultater, så du sikrer, at dine planer kører som forventet. Husk også at holde styr på de online værktøjer, der er tilgængelige for medarbejderne, hvor meget de bliver brugt samt eventuelle klager, der skal behandles.
-
Finansiel tryghedFå leverandører til at holde uddannelsessessioner med særlig fokus på yngre arbejdstagere, der generelt har mindre viden om pensionsplanlægning.